Nyhed

Chris de Burgh giver koncert i Iran

Som den første vestlige sanger efter revolutionen i 1979 giver irske Chris de Burgh koncert i den islamiske republik

Den 59-årige irske sanger Chris de Burgh, som måske især huskes for 1986-hittet "Lady In Red", har helt ekstraordinært fået myndighedernes tilladelse til at optræde i den islamiske republik Iran.

Chris de Burgh medvirkede på nummeret "The Words I Love You" på den iranske gruppe Arians seneste plade, som udkommer i Iran i denne måned.

Det er også netop med Arian, at de Burgh, som debuterede i 1974, skal optræde.


Han bliver således den første vestlige sanger, der får tilladelse til at give koncert i Iran, som i sidste måned nedlagde forbud mod rapmusik.

Koncerten skal efter planen finde sted på et stadion med kapacitet til 12.000 personer i Teheran til sommer, skriver gigwise.com.


Besøg Chris de Burghs hjemmeside

ANNONCE