Nyhed

Nyt fra Lucie Baines

Lucie Baines klar med opfølger til den succesfulde debut

"Depeche Mode møder Old Dirty Bastard til en digtoplæsning i Stanley Kubricks Korova Milkbar". Sådan betegnet Lucie Baines selv deres kommende plade, som følger op på debuten "Lucie Baines" fra 2005.

Herfra blev singlen "The Working Man's Hustle" flittigt spillet på P3, og albummet blev efterfølgende udsendt i Japan.

Om albummet skrev GAFFAs anmelder blandt andet: "Det lyder alt sammen meget artsy, og det er en måde at forklare det på. En anden er ved et af mine yndlingsord. Kvalitet!"


Lucie Baines – som er lig med trommeslageren Kresten Osgood (billedet), rapperen Gisli samt Thomas Vang - varsler, at den nye plade, som får titlen "I Love Lucie Baines", ikke kommer til at ligne det tidligere materiale – hvad den indledende karakteristik da også antyder.

Siden debuten med Lucie Baines har Gisli udgivet den anmelderroste soloplade "Kisses From a Bastard", mens Vang og Osgood har syslet med diverse sideprojekter.

Pladens førstesingle, "I Speak the Truth", rammer radiostationerne først i februar, mens albummet udkommer den 2. april.


Besøg Lucie Baines

ANNONCE