Nyhed

Travis annoncerer nyt album

De fire skotter begynder indspilningerne til gruppens sjette studiealbum til februar

Mindre end et år efter udgivelsen af "The Boy With No Name" afslører Travis i deres nyhedsbrev, at bandet allerede til februar vender tilbage til studiet igen for at indspille et nyt album.

Oplysningerne er indtil videre meget sparsomme fra den skotske kvartet, men de første sange til gruppens sjette studiealbum er ved at tage form. De fire Glasgow-drenge har nemlig samtidig annonceret en lille række koncerter i det engelske til februar, hvor de vil spille noget af det nye materiale.

Fans af gruppen kan således håbe på at se det nye album på hylderne i slutningen af 2008, men erfaringerne fra indspilningerne af "The Boy With No Name" viste, at det godt kan trække ud med Travis, som udskød udgivelsen af det album flere gange efter at have været i studiet.


Travis gæstede sidst Danmark i oktober i Arena Fyn i Odense.

 

Travis på MySpace


ANNONCE