Nyhed

Taylor Swift og Travis Kelce dukker op til nyt bryllup

En uge efter brylluppet med Travis Kelce er popstjernen blevet spottet med sin vielsesring ved et andet kendispars bryllup i Californien.

Det er blot en uge siden, at Taylor Swift og Travis Kelce blev gift i Madison Square Garden. Selvom der endnu ikke er kommet nogen officielle billeder fra brylluppet, er parret nu blevet spottet ved et helt andet bryllup.

Læs også: Det Hvide Hus gør grin med Taylor Swifts bryllup

Det nygifte par deltog i weekenden i den amerikanske fodboldspiller JuJu Smith-Schuster og Laura Kruks bryllup i Californien – et bryllup, som er blevet foreviget af dele af den amerikanske presse.


På de nyudgivne paparazzibilleder fra Deuxmoi kan man se en ny vielsesring på Taylor Swifts finger. 

Se opslaget nedenfor. Artiklen fortsætter efterfølgende

Brylluppet mellem Taylor Swift og Travis Kelce fandt sted fredag den 3. juli i Madison Square Garden i New York, og parret blev viet af deres fælles ven Adam Sandler. Desuden skulle brylluppet også have budt på optrædener fra både Paul McCartney og Stevie Nicks. 

Flere gæster har delt billeder af deres outfits og deltagelse på Instagram, men der er endnu ikke blevet delt nogen billeder fra selve ceremonien. Derfor går mange fans går stadig og venter på officielle billeder fra det stjernespækkede bryllup, hvor gæstelisten talte navne som Ed Sheeran, Sombr, Benson Boone og Selena Gomez. 


ANNONCE