Emobandet udsender deres femte album til sommer
Amerikanske Jimmy Eat World udsendte i 2004 albummet "Futures" og spillede året efter på Roskilde Festival. Pladen blev som deres foregående udsendt på selskabet Dreamworks, og pladen signalerede, at bandet i nogen grad havde rystet deres indie/emo-image af sig, og nu var mere gearet imod at spille store stadionkoncerter.
Til den kommende plade har bandet sig allieret sig med Butch Vig, der udover at være trommeslager i Garbage også har produceret for navne som Nirvana, Smashing Pumpkins og Sonic Youth.
Bandet forventer at kunne udsende den kommende plade først på sommeren, men vil ikke rigtig ud med info om den. Men Vig beskriver pladen som værende eklektisk med tre-fire sange, der lyder som klassisk Jimmy Eat World. Der er et par stykker, der er drømmende og nogle, der er ganske groovy, og produceren slutter af med at sige, at alle fans vil elske pladen.