Nyhed

Årets Phono Festival tager form

Den odenseanske festival for elektronisk musik løfter sløret for årets program, der blandt andre rummer DAT Politics

Tre dage med eksperimenterende og grænsebrydende elektronisk musik – det er menuen, når foreningen Ørentvist atter en gang arrangerer Phono Festival i Odense senere på året.

Franske DAT Politics, tyske Mouse On Mars, finske Pan Sonic og danske Bjørn Svin er hovednavnene på festivalen, der i år finder sted i den gamle industri ved Odense Havn. Stedet vil være behørigt udsmykket og indrettet af danske kunstnere, og arrangørerne hæfter sig derfor ved, at festivalen appellerer til såvel det musikbegejstrede øre som det kunstoptagede øje.

Programmet tæller i alt 21 danske og udenlandske bands, artister og dj’s, der fælles for dem alle udmærker sig ved deres eksperimenterende musik og anerkendte liveshows.


Phono Festival 2007 løber af stablen den 4.-6. oktober, og som et lidt pudsigt indslag, skal det også lige nævnes, at festivalen alle tre dage byder på gourmetbuffet ved et cateringfirma.

Mere information om Phono Festival


ANNONCE