Nyhed

Van Morrison aflyser opvarmning til Rolling Stones

Reggaelegenderne Toots And The Maytals supporter i stedet i Parken 5. august

Van Morrison, som skulle have været support til The Rolling Stones i Parken den 5. august er desværre blevet forhindret. I stedet bliver det den legendariske reggaegruppe Toots and the Maytals, som åbner for Mick Jagger og Co.

Jamaikanske Toots and the Maytals har eksisteret siden midten af 60’erne. Det siges oven i købet, at det var frontmanden Frederick ”Toots” Hibbert, som skabte udtrykket reggae med singlen ”Do the Reggay” fra 1968. Bandets inernationale debut ”Funky Kingston” (1973) hyldes af kendere som et af de bedste reggaealbum nogensinde, og titelnummeret er blevet en af gruppens mest kendte sange.

Der er stadig ledige billetter til koncerten i Parken 5. august på Billetlugen og hos Fona.


Toots And The Maytals' hjemmeside

ANNONCE