Nyhed

Waking Life vandt Emergenza-finalen

Det bliver kvintetten fra Aabenraa, der skal repræsentere Danmark til The Nordic Finals

(Foto: Lars Bjarnø)

Lørdag aften blev dette års finale i musikkonkurrencen Emergenza afviklet på Store Vega i København. Her konkurrerede fjorten bands om at få lov til at repræsentere Danmark i The Nordic Finals i Stockholm, og det blev Aabenraa-bandet Waking Life, der løb med sejren.

En enig jury valgte kvintetten blandt andet på basis af deres unikke udtryk, anderledes arrangementer og medrivende optræden. Forhåbentlig kan de gøre det lige så godt i Stockholm, hvor en sejr vil bringe dem videre til den internationale finale i Tyskland til august, hvor finalebandsene skal spille på Taubertal Open Air-festivalen.


Udover en finaleplads i Stockholm på lørdag vandt Waking Life syv dages indspilning i Lydkraft Studiet i Odense med efterfølgende produktion af 1000, cd'er hos Dicentia foruden en professionel fotosession.

Juryen, der valgte Waking Life, bestod af Malte Erbs fra bookingbureauet Offbeat, Nicolaj Bundesen fra Copenhagen Records, John Fogde fra GAFFA, Søren Andersen fra Medley Studios samt Tim Christensen.


Besøg Waking Life på MySpace

Læs mere om finalen hos Emergenza

ANNONCE