Nyhed

Billy Corgan indspiller med Scorpions

80'er-heltene indspiller med 90'er-helten

I følge metalwebsiden har Billy Corgan fra Smashing Pumpkins indspillet et nummer sammen med Klaus Meine og resten af Scorpions til bandets kommende album.

Corgan skulle bidrage med vokal på sangen "The Cross", der senere på måneden dukker op på Scorpions-albummet "Humanity - Hour 1". På bandets officielle webside kan man høre et minut af sangen, der lyder som rendyrket heltemetal, men desværre kan man ikke høre Corgans vokal på klippet.

Websiden kan også fortælle, at Rudolf Schenker havde inviteret både sin bror Michael og Uli Jon Roth til at medvirke på pladen, men at begge havde måttet takke nej på grund af andre forpligtigelser. Noget kunne tyde på at det kommende album er det første i en serie, og Schenker har udtalt, at han håber de to musikere vil dukke op på næste album.


"Humanity - Hour 1" udsendes 25. maj.

ANNONCE