Nyhed

Køb Rednex

Svenskerne har sat hele butikken til salg inklusive rettighederne til gamle og kommende hits

Midt i 90'erne hærgede svenske Rednex hitlisterne verden over med singlerne "Cotton Eye Joe" og "Old Pop In An Oak", og de har faktisk haft flere hits op igennem 90'erne.

De har desuden medvirket på en lang række soundtracks og har modtaget guldplader for 13 forskellige udgivelser i lande som USA, England, Japan, Frankrig og Tyskland.

Og nu kan det hele blive dit! Rednex har nemlig sat hele deres imperium til salg via eBay, så man som køber kan få 100% kontrol over bandet, deres trademark, webside og pladekonkrakter inklusiv gamle hits og kommende udgivelser.


På websiden Pop Band For Sale! beskriver bandet deres karriere og bedrifter og fortælle, hvilke fordele der kan være ved at kaste sine sparepenge efter bandet.

Det skal dog siges, at svenskerne ikke er billigt til salg. De har sat en auktion i gang på websiden eBay, og her er startbuddet $1.500.000, hvilket svarer til omkring 8,2 millioner danske kroner. Prisen kunne naturligvis gå højere op, men lige nu er der endnu ikke nogen, der har budt på bandet.

Så har du altid drømt om at kunne sælge "Cotton Eye Joe" til japanske tv-serier eller måske endda sætte gang i en Rednex-revival, så er det bare om at få udvidet avisruten og konmme i gang med at spare op, for nu byder muligheden sig.


Køb Rednex på eBay

ANNONCE