Nyhed

Social Distortion samler det bedste

Punkbandet udsender "Greatest Hits" 25. juni

Det amerikanske punkband har kun udsendt seks studieplader, siden de blev dannet i 1978. Alligevel står de som inspirationskilde for en lang række bands, der faldt for bandets blandt af punk og rockabilly. Eksempelvis danske Volbeat, hvis forsanger Michael Poulsen har bandets navn tatoveret på sin højre underarm.

Bandets mest succesfulde udgivelse er "White Light, White Heat, White Trash" fra 1996, der sjovt nok også er et deres mest hårdtslående.

Nu samlet bandet for første gang deres største hits på en udgivelse, der blandt andet indeholder deres cover af Johnny Cash-klassikeren "Ring Of Fire" og et helt nyt nummer med titlen "Far Behind".


Nummeret kommer samtidig til at fungere som et pejlemærke for den retning, bandet går i lige nu, hvor de forbereder sig på at udsende et nyt album til næste år.

"Greatest Hits" udsendes 25. juni.

ANNONCE