Bandet er ved at færdiggøre indspilningerne til et kommende album
Svenske The Hives har på det seneste indspillet i London, Miami og Oxford, Mississippi og er nu ved at være færdige med opfølgeren til "Tyrannosaurus Hives" fra 2004.
Guitarist Nicolaus Arson siger om indspilningerne:
"Vi har bare så mange gode ting at putte på vores nye plade. Hvordan skal vi gøre det, alle disse vilde rock'n'rollers med de sindssyge dance og hiphop-agtige ting, vi har indspillet og få det til at føles som en plade? Jeg ved det ikke, men hvis nogen kan gøre det, er det jeres yndlings-kriminalitetsbekæmpere, The Hives. Vi har for øvrigt også krydset Chuck Berry med Gang Of Four på en åndssvag måde for at kreere endnu en elsket særling af en sang".
Så det lyder, som om man i The Hives-lejren er ved godt mod og frisk på at gå i nye retninger. Kan dette måske skyldes samarbejdet med Timbaland, der kan høres på rapperens seneste album?
The Hives har desuden indspillet sangen "Footsteps" sammen med The Raconteurs, der forventes at dukke op på deres album senere på året.
The Hives tager 1. juni ud på en Europa-turné, der dog ikke lige nu ser ud til at bringe dem forbi Danmark.