Ralph Myerz & the Jack Herren Band garanterer et fyldt dansegulv i Århus og København
Ralph Myerz And The Jack Herren Band er fra Bergen ligesom Röyksopp, og sammenligningen er ikke helt skæv.
Sidst Ralph Myerz gæstede København og et udsolgt Store Vega, var anmelderne i hvert fald imponerede over den overmåde energiske blanding af electro, discohouse og rock, gruppen bringer.
Nu er de her så igen og spiller på Train i Århus d. 29. marts og på Rust, København d. 31. marts. Begge optrædener inkluderer opvarmning og nedkøling fra de tre dj’s Tom Middleton (UK), Ronin og Jack Marone.
Ralph Myerz har for nyligt udsendt deres tredje album under titlen "Sharp Knives & Loaded Guns", en titel, der er ganske rammende for den sprudlende live performance, de legesyge nordmænd leverer.
Koncerten er i øvrigt en del af det tilbagevendende koncept "Fresh", der allerede nu kan afslører, at april byder på et besøg fra den tyske nu-house-duo Booka Shade.
Billetter til Rust-koncerten kan rekvireres via GAFFA Billet.