Nikolaj Rysager fra Monopol nedkommer med et album i eget navn
Eksponeret af P3's talentudviklings-program "karrierekanon" og efterfølgende "heavy rotation" på landets radio-stationer med "Fis Nu Af" og "Musikken Var Høj", blev Monopol pludselig et "navn".
Den ene halvdel af Monopol, Nikolaj Rysager, har nu fået mod på en solo-karriere, for den 14. maj udkommer således det første album med Rysager selv. Pladen er produceret af Søren Mikkelsen, som blandt andet har drejet kanpper for "den gamle hankat", også kendt som Kim Larsen. Den udsendes på Universal Music, så det er lykkedes Rysager at blive signet til en label-gigant.
Men allerede nu kan man tage glæderne på forskud, idet singlen "Når Dagene Vender", ligger på Rysagers MySpace-side.