Nyhed

MTV smeder tungt metal

Headbangers Ball i Vega 31. marts er udsolgt, men du kan opleve det på tv 5. april

I slutningen af 80’erne lancerede MTV Headbangers Ball, et show, der udelukkende fokuserede på heavy metal. Nu er metal-kulturen for alvor tilbage og det fejer MTV ved at genoplive Headbangers Ball.

Programmet går i luften for første gang den 5. april og bliver optaget i forbindelse med MTV og 3rd Tsunami Agencys Headbangers Ball arrangement i VEGA den 31. marts.

Aftenens hovednavn er succesramte Volbeat. De får selskab af grind metal-bandet Suffocation (US) og thrash/punk-bandet Gang Green (US), samt det gendannede danske thrash-band Invocator.


Der er nu udsolgt til arrangementet i Vega, men nåede du ikke at få billet, kan du som nævnt se det på tv 5. april.

Headbangers Ball


ANNONCE