Nyhed

Rumskib-frontmand går solo

Keith Canisius fra Rumskib har fået en solokontrakt med et japansk pladeselskab

Keith Canisius er til daglig komponist, sanger og producer i den danske gruppe Rumskib, der tidligere på året debuterede med et album, der bærer gruppens navn.

Siden da er Canisius kommet i kontakt med det japanske pladeselskab Quince Records, der nu udsender den odenseanske sangskrivers solodebut.

Quince udsender det kommende album i fysisk form, mens amerikanske Darla Records står for den digitale distribution, og det forventes, at begge versioner vil være tilgængelige fra midten af februar 2008.


Der er ikke fundet dansk distribution til pladen endnu, men det arbejdes der naturligvis på.

ANNONCE