Danny Federici fra The E Street Band kommer ikke med i Forum
Den 57-årige orgel- og harmonikaspiller Danny Federici har spillet sammen med Bruce Springsteen i 40 år og har været med i The Boss' berømte backingband The E Street Band siden begyndelsen.
Men fra på søndag tager Federici en pause, hvilket betyder, at han højst sandsynligt ikke vil være med, når Springsteen dukker op i Forum 8. december.
Pause skyldes, at Federici skal gennemgå en behandling for hudkræft, og mens han er væk fra turnéen, erstattes han af Charles Giordano, der tidligere har spillet med Springsteens Sessions Band.