Nyhed

The Police til Danmark

Den gendannede trio vender tilbage til Danmark til sommer

I et indlæg på Sting.com kan man i dag læse, at The Police planlægger at fortsætte deres verdensturné langt ind i 2008, og at de planlagte koncerter i Australien og Asien følges op med en europæisk sommerturné.

Der er allerede offentliggjort datoer i Tyskland, Norge og England, men det fremgår samme sted, at The Police også vil give koncerter i Frankrig, Spanien, Polen, Tjekkiet og altså også Danmark.

Det er dog endnu ikke blevet offentliggjort, hvor og hvornår The Police dukker op. Men i følge GAFFAs kilder bliver det Haderslev, der skal være værtsby for koncerten, som det forventes vil blive afviklet 13. juni.


Lederen af den sønderborgensiske kulturarrangørgruppe Kultur i Syd (der blandt andet stod bag Roger Waters-koncerten i maj) Jes Johansen siger dog til GAFFA.dk, at "det kender han ikke noget til", men tilføjer dog, at han kan præsentere en offentliggørelse af "et stort navn" i morgen. Om det så bliver The Police eller noget helt andet, vil tiden jo så vise.

De offentliggjorte datoer for The Police-turnéen er som følger:

05 juni - SAP Arena, Mannheim, Tyskland
08 juni - LTU Arena, Dusseldorf, Tyskland
11 juni - Valle Horvin, Oslo, Norge
15 juni - Isle of Wight Festival, Newport, England
17 juni - MEN Arena, Manchester, England
18 juni - MEN Arena, Manchester, England
28 juni - Zentralstadion, Leipzig, Tyskland


ANNONCE