Nyhed

Dúné varmer op for Muse

Danskerne skal sætte gang i festen til den udsolgte koncert

Muse skulle oprindeligt have givet koncert 24. oktober i KB Hallen, men da billetterne blev revet væk på ti minutter, valgte man at flytte koncerten.

Det betyder, at den udsolgte koncert nu afvikles i Forum, der ud over den engelske trio også skal lægge gulv til nogle danske fødder.

Nærmere bestemt fjorten af slagsen, da opvarmningstjansen varetages af Dúné, der har fået opgaven at sætte gang i Forum, inden Bellamy og kompagni indtager scenen.


Det er bare den seneste fjer i hatten til det danske orkester, der sammen med Trentemøller, Suspekt, Nephew og Volbeat er nomineret til MTV-prisen Bedste Danske Kunstner, og som også skal spille til et MTV-præshow i München 28. oktober sammen med Itchy Poopzkid og Moneybrother.

ANNONCE