Nyhed

The Hellacopters opløses

Svenskerne når dog først at udsende et album og tage på turné

Da svenske The Hellacopters begyndte var det egentlig tænkt som et sideprojekt for Nicky Royale, der dengang var trommeslager i bandet Entombed.

Men få år efter var projektet så stor en succes, at Royale forlod metalbandet for at fokusere på sit nye garagerock-band.

Men efter 13 år er det nu slut, og opløsningen af The Hellacopters vil blive markeret med et album og en turné.

Gruppen udsender sit syvende og sidste album i begyndelsen af 2008 og tager derefter på en turné, der også bringer dem forbi Danmark.

I følge bookingbureauet Gearbox tager svenskerne på turné til april, og der arbejdes lige nu på at sætte et eller to shows op i Danmark.

Men det følger vi naturligvis op på senere, når eventuelle datoer ligger klar.

ANNONCE