Nyhed

Tokio Hotel til MTV EMA

De tyske teenagere er blevet tilføjet programmet til næste uges prisuddeling

Det tyske band Tokio Hotel har solgt millioner af albums, og optræder nu for første gang ved MTV EMA.

De unge musikere, der dannede bandet i 2001, har allerede sikret sig to albums på førstepladsen i Tyskland, og deres debutalbum "Schrei" fik tredobbelt platin efter at have ligget solidt på hitlisterne i 66 uger.

Tokio Hotel er for tiden Tysklands mest succesfulde band, og de satser nu på at erobre Storbritannien, USA og Japan med deres singler "Monsoon" og "Ready Set Go". En plads ved siden af navne som Foo Fighters, Mika og My Chemical Romance til det stort anlagte show må siges at være en ganske god platform for gruppen, der allerede har opbygget en pæn fanbase uden for Tyskland, blandt andet i Danmark.

Udover de nævnte navne er der også være mulighed for at opleve værten Snoop Dogg samt liveoptrædener fra Avril Lavigne og Nicole Scherzinger i samarbejde med will.i.am til showet, der sendes live fra München 1. november på MTV.

ANNONCE