Nyhed

Pétur Ben tager på turné

Den islandske sangskriver spiller tre danske koncerter til oktober

Da Pétur Ben tidligere på året gav koncerter både på Loppen og Spot-festivalen, var kritikerne enige om, at den islandske sangskriver var værd at holde øje med.

Der var dog enighed om, at sangene ville stå stærkere, hvis sangskriveren optrådte med et band i stedet for solo, og den formodning får nu lov til at komme på prøve til tre koncerter til oktober.

Her har Pétur Ben nemlig en flok musikanter med, når han skal præsentere materiale fra sit roste solodebutalbum "Wine For My Weakness".

Med sig har Pétur Ben landskvinden Ólöf Arnalds som opvarmning, der som Ben også kun har et enkelt album i bagagen.

Pétur Ben kan opleves på følgende datoer:

3. oktober - Lille Vega, Kbh (+ Ólöf Arnalds)
4. oktober - Skråen, Aalborg
6. oktober - VoxHall, Århus (+ Ólöf Arnalds)

ANNONCE