Nyhed

Supergrass-bassist brækker ryggen

Mick Quinn faldt ud af et vindue, mens han gik i søvne

Bassisten i den engelske gruppe Supergrass ligger lige nu på et hospital i Frankrig efter at have brækket ryggen i et mildest talt usædvanligt uheld.

Quinn boede i en villa i Frankrig, men torsdag nat blev han hasteindlagt efter at være faldet ud af et vindue på første sal.

Den umiddelbare forklaring på uheldet er, at bassisten gik i søvne, og derfor faldt ud af vinduet. Men rygter vil dog vide, at politiet lige nu kigger på sagen for at se, om Quinn var påvirket af alkohol og/eller stoffer.


Mick Quinn er blevet behandlet for en smadret hæl og to brækkede ryghvirvler, men det forventes, at han vil komme sig 100 procent oven på ulykken.

ANNONCE