Nyhed

Amalie Riis i japansk reklamefilm

Sangerinden skal reklamere for kakaomælk på landsdækkede japansk fjernsyn

Man kan nå langt med nogle sange, en akustisk guitar og en MySpace-profil. Således også til Japan, hvor reklamefilmsproducenten Mitsuboshi Company har opdaget den unge danske sangerinde Amalie Riis og er blevet så begejstret, at han har taget kontakt til Riis pladeselskab Songcrafter Music med henblik på at få hende til at levere soundtracket til en reklame for et japansk kakaomælksprodukt.

Og som sagt, så gjort. I løbet af den seneste måned har Amalie Riis indsunget vokalen til den 30 sekunder lange sang, mens selve sangskrivningen og indspilningen har været overladt til en anden af selskabets artister, Tobias Stenkjær.

Reklamefilmen rammer landsdækkende japansk tv til september, og Songcrafter Music agter at følge udviklingen i Japan tæt med henblik på eventuelt at udgive sangen som single i Japan som forløber for en japansk udgivelse af et helt album med Amalie Riis.


For Riis, Stenkjær og deres selskab har den lidt spøjse opgave været en spændende udfordring. Roar Amundsen fra Songcrafter Music udtaler:

”Det har været en enormt spændende opgave at arbejde med. Ved hjælp af e-mails og direkte samtaler via Skype har vi kunnet kommunikere hurtigt og præcist på trods af de mange tusind kilometers afstand. Japanerne har været dybt professionelle gennem hele forløbet i alt fra kontrakter og økonomi til detaljerne omkring produktet, så vi ser frem til at kunne fortsætte samarbejdet fremover".


Amalie Riis på MySpace

Tobias Stenkjær på MySpace


ANNONCE