Nyhed

Queen udsender første album i tretten år

Pladen "The Cosmos Rocks" udsendes under navnet Queen + Paul Rodgers

Sidst Queen udsendte et studiealbum var i 1995, hvor de udsendte "Made In Heaven" fire år efter Freddie Mercurys død.

Mercury medvirker posthumt på albummet, men siden da har bassisten John Deacon forladt bandet, og Brian May og Roger Taylor har slået pjalterne sammen med Bad Company-sangeren Paul Rodgers.

I samarbejde har de tre musikere færdiggjort et album, der udsendes under navnet "The Cosmos Rocks" til september.


Samme måned udsender gruppen singlen "C-lebrity", der i følge Taylor handler om devalueringen af berømthed, hvor det eneste, der er vigtigt, er ens evne til at komme på tv, og ikke ens talent.

De tre musikere har selv skrevet og produceret albummet, der udsendes i en bonusudgave med en dvd med en koncertoptagelse fra 2005, hvor Rodgers også går i krig med Queens bagkatalog.

"The Cosmos Rock" udsendes 15. september.


ANNONCE