Den engelske sanger er blevet dømt skyldig i at have tilfangetaget en norsk escort-fyr og skal nu muligvis i fængsel
Sagen mod Boy George for ulovlig tilbageholdelse er nu afsluttet, og ifølge Reuters blev Boy George dømt skyldig. Sagen blev rejst efter, at norske Audun Carlsen var flygtet fra Boy Georges hus og meldt ham til politiet for at have lænket ham til en seng mod sin vilje.
Carlsen fortalte ved samme lejlighed, at sangeren havde slået ham, og i retten vurderede man, at de mærker, han havde på kroppen, passede med bondage-udstyr fundet hos Boy George.
Retsagen kommer efter nogle temmelige turbulente år for den tidligere Culture Club-sanger, der blandt andet er blevet arrestet for besiddelse af kokain og dømt til at udføre samfundstjeneste i New York.
Hvorvidt Boy George slipper så let denne gang vides endnu ikke, da strafudmålingen endnu ikke har fundet sted.