Nyhed

Eric Benét gæster Vega

Den amerikanske r&b-sanger kommer på besøg i København 2. marts

Sangeren Eric Benét udsendte tidligere på årets albummet "Love And Life", der lige nu er nomineret til en Grammy i kategorien Bedste R&B Album. Han har tidligere været nomineret for duetten "Spend My Life With You", der findes på det millionsælgende album "A Day In The Life".

Efter successen med sit andet album giftede Benét sig med skuespillerinden Halle Berry, og det var først efter deres skilsmisse i 2005, han igen begyndte at udsende musik. Siden skilsmissen er der kommet "Hurricane" og senest "Love And Life", og mon ikke der leveres en stribe af sangene fra det album til koncerten i København.

Her kan man nemlig opleve Eric Benét til en koncert i Vega 2. marts. Billetsalget til koncerten begynder tirsdag 9. december klokken 10:00, og billetter kan købes på via Billetnet.dk.


ANNONCE