Den ene tredjedel af Peter, Björn og John spiller også på South By Southwest
Peter Moren er til daglig en del af den svenske trio Peter, Björn og John, der sidste år havde et stort hit med nummeret ”Young Folks”.
Trioen spiller tilbagelænet indie-pop og har i løbet af det sidste års tid nydt stor popularitet. Ikke mindst på grund af førnævnte kæmpehit, der endda fik Kanye West op af stolen og udtrykke sin begejstring over de tre svenskere.
Nu er Peter så altså klar med et debut-album som solist. Pladen har fået titlen ”The Last Tycoon” og bliver udgivet den 8. april.
Peter Moren vil præsentere sit solo-materiale til den amerikanske South By Southwest-festival, der finder sted i Texas midt i marts. Dermed gør Moren blandt andre R.E.M. Og The Raveonettes selskab til festivalen.
”The Last Tycoon” er på gaden den 8. april, og tracklisten er som følger:
”Reel Too Real”
”Missing Link”
”Old Love”
”Le Petit Coeur”
”Tell Me in Time”
”My Match”
”This Is What I Came For”
”Twisted”
”Social Competence”
”Gaze at the Sky for Long”