Nyhed

The Hold Steady er færdige med indspilningerne

Gruppen er ved at lægge sidste hånd på deres fjerde plade på fem år

Amerikanske The Hold Steady måtte turnere så meget efter succesen med pladen "Boys & Girls In America", at der sidste for første gang i deres levetid gik et år, hvor de ikke have tid til at udsende en plade.

Men der er naturligvis blevet skrevet på livet løs, og i et interview med Pitchfork kan Craig Finn og Tad Kubler fra bandet nu afsløre, at de er færdig med at indspille materiale til pladen, der lige nu har arbejdstitlen "Stay Positive".

Som på den foregående plade arbejder de sammen med producer John Agnello, og skal man tro de to musikere, så har samarbejdet betydet, at bandets lyd er blevet udvidet med nye facetter.


Bandet har tilføjet blæser og strygere til flere numre, og derudover bruger de også både mandoliner og et spinet, men fortæller, at de dog stadig lyder som The Hold Steady.

Craig Finn, der er kendt for at skrive sange, der omhandler et univers med figurer, der går igen på alle bandets plader, er dog ikke meget for at afsløre, om vi her har fat i endnu en konceptplade.

Men mon ikke der endnu engang er referencer til Minneapolis, alkohol, obskure poeter samt Charlemagne og Holly.


Bandet skal nu i gang med at mikse og lave cover til albummet, der udsendes senere på året.

ANNONCE