Nyhed

Lambchop klar med nyt udspil

Den koncertaktuelle gruppe udsender "OH (Ohio)" til oktober

Nashville-gruppen Lambchop er flittige besøgende i Danmark, og de kan opleves både i København og Aalborg til november.

Inden da kan frontmanden Kurt Wagner desuden opleves til et særligt Festuge-arrangement i Århus, der bærer titlen "Sange I Bevægelse".

Udgivelsesmæssigt ligger gruppen heller ikke på den lade side, og de har nu færdiggjort et nyt album, der udsendes til oktober.


Den kommende plade har fået titlen "OH (Ohio)", og ifølge Wagner er pladen blevet til på en lidt anderledes måde end tidligere.

Til Drowned In Sound fortæller Wagner nemlig, at han denne gang blot har skrevet sangene, og så ladet producerne klare resten.

Det betyder, at sangene denne gang i høj grad er blevet formet af producerne Roger Mountenot og Marky Nevers.


"OH (Ohio)" udsendes 6. oktober.

ANNONCE