Nyhed

Mel Galley er død, 60 år

Den tidligere Whitesnake-guitarist mindes af kollegerne

Mel Galley, som indtrådte i hardrock-gruppen Whitesnake i 1982, og iøvrigt efter planen skulle have turneret med gruppen senere på sommeren, døde tirsdag i sit hjem i Staffordshire som følge af af cancer i spiserøret, 60 år gammel. Det skriver Reuters.

Guitaristen måtte stoppe efter et par år i Whitesnake efter at have skadet armen. Allerede i 1969 havde Galley imidlertid været med til at danne gruppen Trapeze sammen med blandt andre bassist og sanger Glenn Hughes, som siden indtrådte i blandt andre Deep Purple.

Hughes siger i en udtalelse i forbindelse med dødsfaldet:
"Han tog min hånd og ledte mig gennem de tidligste faser af min musikerkarriere. Han er alene ansvarlig for mit arbejde som musiker og sangskriver".


Også Whitesnakes frontmand - som også blandt meget andet også var Deep Purples vokalist en periode - mindes kollegaen, og udtaler at han "skatter mindet om at have kendt og arbejdet sammen med ham (Galley, red.)".

Selv skrev Galley følgende ord på sin MySpace-side, da han i februar var blevet diagnosticeret med uhelbredelig cancer:
"Jeg har haft et godt liv, rejst verden rundt og haft nogle fantastiske oplevelser, mødt alverdens mennesker og spillet med nogle af de bedste musikere overhovedet".

 


Mel Galleys MySpace-profil

ANNONCE