Den svenske stjerne er blandt hovednavnene til dette års udgave af den københavnske event Raw
Efter 4 år med fester i den nu nedrevne silo på islandsbrygge måtte holdet bag Raw se sig om efter et nyt stedtil Skandinaviens største clubbingevent.
Jagten på det helt rigtige sted, der kan rumme 5000 glade ravere på 7 scener, endte efter næsten 10 måneders søgen ved grundene omkring det gamle B&W samt strandstedet Halvandet.
Kristoffer Bramsen fra Raw udtaler:
"De mange timers research i de gamle havne- og fabriksområder inspirerede os til simpelthen at bygge scenerne selv af gamle gigantiske skibscontainere. En landsby med containere, der fungerer som legoklodser og vægge for de mange scener, der kendetegner Raw. På den måde har vi kunnet designe vores egne overdækkede rum og scener og samtidig holde det Raw, så det ikke er festival på en pløjemark".
Dette års udgave af Raw bygger på en speciel live-optræden fra Neneh Cherry, der vil optræde sammen med medlemmerne af bandet cirKus, som hun udgav en plade sammen med sidste år.
Derudover spiller danske When Saints Go Machine også live til en event, hvor det ellers primært at dj's fra et hav af genrer, der styrer festen.
Raw 2008 afvikles 2. august, og billetsalget er i gang.