Nyhed

Laban gendannes ikke

Ekstrabladet skriver, at 80er-duoen er gendannet. Ivan Pedersen benægter historien.

På Ekstrabladets webside kan man i dag læse historien "Laban lever igen", hvor avisen fortæller, at Ivan Pedersen og Lecia Jønsson har fundet sammen igen under navnet Laban.

I artiklen refereres der til websiden Djz.dk som kilde, der eftersigende skulle have fundet ud af, at Labans fanklub har presset så meget på, at de to sangere igen har fundet sammen efter tyve års pause.

Artiklen citerer desuden Ivan Pedersen for at sige, at det var ham, der pressede mest på for en gendannelse, og at de ville lave musik sammen som i gamle dage. Resultatet af gendannelsen skulle for øvrigt være albummet "Wistfully At Something", der skulle udkomme 1. august.


Men et besøg på Ivan Pedersens officielle webside fortæller en anden historie. Her finder man følgende kommentar fra sagens ene hovedperson:

"Nej nej og atter nej!!!!!!!!!!!!!
Laban gendannes ikke, det er en and!
I øvrigt findes der ingen officiel Laban-fanclub!
Nogen har ment, det kunne være sjovt at sende denne nyhed ud på nettet og tjene 150,00 kr. pr. download!
Interviewet med Ivan er rent fake og de oplyste numre er eksisterer ikke!
I øvrigt er det hamrende ulovligt og vi beder nu Antipiratgruppen om at gå ind i sagen, så de skyldige kan blive dømt!"

Da websiden Djz.dk ikke er online i skrivende stund, er det ikke helt tydeligt, hvad Pedersen refererer til med at "tjene 150,00 kr. pr. download" og involveringen af Antipiratgruppen i sagen.


Men hjvad der dog virker særdeles tydeligt er, at Laban ikke er blevet gendannet.

[Update] Ekstrabladet har nu ændret deres historie, og lagt en ny artikel op med titlen "Laban-reunion var en and".


Eb.dk om Laban

Ivan Pedersen

ANNONCE