Bandet erstatter The Futureheads, samtidig med at Chromatics er kommet på programmet
Folkene bag Benicàssim-festivalen fortsætter med at hive folk på plakaten, og i dag er der faldet to nye navne på plads.
Det drejer sig om Lightspeed Champion og Chromatics, der begge vil gæste den spanske festival i dagene 17. - 20. juni.
Engelske The Futureheads spillede sidst på Benicàssim i 2006, hvor de spillede en forrygende koncert på festivalens største scene. Men de har desværre måttet melde afbud i år, og derfor har festivalen hidkaldt en erstatning.
Den kommer i form af ligeledes engelske Lightspeed Champion, der debuterer på festivalen. Her vil det tidligere Test Icicles-medlem Devonte Hynes vil fremføre materiale fra debutalbummet "Falling Off The Lavender Bridge".
Han får følgeskab af den amerikanske electropop-gruppe Chromatics, der debuterede sidste år med albummet "Night Drive".
Dermed er det ved at være slut med tilføjelserne til programmet for denne gang, men dog alligevel ikke helt. Arrangørerne kan nemlig fortælle, at de har endnu fire navne på bedding, inden der lukkes helt for årets program.
Festival Internacional de Benicàssim afvikles i dagene 17.-20. i den spanske by Benicàssim.
Køb billet til Benicàssim via GAFFA Billet