Nyhed

Lizzie sælger tredobbelt platin og tager på turné

”Ramt I Natten” har klaret sig glimrende

Lizzies single ”Ramt I Natten” fra albummet af samme navn er blevet en stor kommerciel succes. Førstesinglen "Ramt i Natten“ er nu officielt Danmarks mest solgte kommercielle digitale download nogensinde, ifølge IFPI.

Lizzies sang har i skrivende stund solgt ca. 42.500 singler, og i løbet af den næste uges tid regner ArtPeople med at kunne aflevere en tredobbelt platinplade for 45.000 solgte singler til den færøsk/islandske sangerinde, og det bringer hende altså øverst på single-listen.

” Vi er både superglade og meget meget stolte! Et så stort salg som dette viser at det nye forbrugsmønster inden for konsumering af musik for alvor har bidt sig fast: Folk vil have hittet, og er sangen god nok, vil de rent faktisk også gerne betale for den.” udtaler Thomas Broge-Starck, Product Manager på ArtPeople, og fortsætter:


”Sidste uges undersøgelse af unges vaner angående køb af cd'er satte sådan set bare ord og tal på en ting, vi har vidst i flere år: Det er på digitalt salg, og på turnevirksomheden, slaget skal stå.”

Ud over at kunne bryste sig over sit fine single-salg drager Lizzie snart ud på sin første Danmarksturné. Hun skal spille godt 40 koncerter i løbet af de næste måneder, på en turné, der er det første synlige resultat af sammenlægningen af pladeselskabet ArtPeople og bookingbureauet Offbeat.

Se de mange koncertdatoer og spillesteder ved at følge nedenstående link til Lizzies myspace-side.


Lizzies myspaceside

ANNONCE