Trent Reznor har sendt “Ghosts I-IV” på gaden (eller rettere: på nettet) uden forvarsel
Lige pludselig har Nine Inch Nails udgivet et splinternyt instrumental-album med titlen ”Ghosts I-IV”. Pladen indeholder 36 numre, og er indspillet over en periode på ti uger sidste efterår.
Trent Reznor udtaler i en meddelelse på nin.com:
”Denne samling af musik er resultatet af at have arbejdet ud fra et meget visuelt perspektiv – hvori forestillede scenarier og steder iklædes lyd. Et soundtrack til dagdrømme.
Jeg er meget tilfreds med resultatet og med muligheden for at kunne præsentere det uden indblanding fra diverse parter. Jeg håber, I vil nyde de første fire udgaver af ”Ghosts”.”
Nå Reznor taler om at udgive pladen uden indblanding, er det selvfølgelig fraværet af pladeselskab, der refereres til.
”Ghosts I-IV” er tilgængelig i en række forskellige udgaver. Lige fra en gratis download-sampler på ni sange til en ultra-deluxe limited edition udgave til 300 $, der indeholder fire lp’er i et stof-cover.