Nyhed

Tokio Hotel aflyser turné

Bill Kaulitz skal opereres i halsen, og derfor er blandt andet gruppens danske koncerter aflyst

Tokio Hotel skulle have spillet koncerter i Aalborg og København i april måned, men nu er begge koncerter samt resten af gruppens "1000 Hotels"-turné aflyst.

Ifølge den tyske avis Bild blev frontmand Bill Kaulitz i sidste uge behandlet for overbelastede stemmebånd. Men en ekstra undersøgelse viste, at den tyske sanger faktisk havde fået en cyste på stemmebåndene, der nu skal bortopereres i denne uge.

For at undgå langtidsskader på stemmebåndet skal Kaulitz efter operationen have flere ugers ro og genoptræning, og derfor har det været nødvendigt at aflyse hele bandets turné.


Det betyder dermed, at gruppen ikke vil være at finde her i landet til april som planlagt.

Ifølge bandets danske pladeselskab Universal kan billetterne til koncerterne refunderes, hvor de er købt, og det vides endnu ikke, om der vil blive arrangeret nye koncerter med bandet.

ANNONCE