Nyhed

Turbonegro aflyser Train-koncert

Det norske band er nødt til at aflyse deres koncert den 3. april på grund af sygdom

Den 3. april skulle de norske galninge i Turbonegro have givet koncert på Train i Århus sammen med amerikanerne i henholdsvis Year Long Disaster og Valiant Thorr. Men muligheden for at gå punk-rock-amok på en torsdag i Århus er nu skudt i sænk.

Koncerten med Turbonegro er nemlig blevet aflyst som følge af, at bandets guitarist Euroboy meldes alvorligt syg.

Ifølge Trains hjemmeside er der ikke fastsat en dato for en ny koncert, og billetter kan refunderes, hvor de er købt.


Sidst de energiske nordmænd besøgte Danmark, var den 14. december sidste år, hvor de varmede op for Marilyn Manson til dennes koncert i Valby Hallen.


Turbonegro på myspace

ANNONCE