Nyhed

A Camp giver koncerter

Nina Persson tager sit sideprojekt med til Århus og København i marts måned

Efter en syv år lang pause har The Cardigans-sangerinden Nina Persson besluttet sig for at støve sit sideprojekt A Camp af, og det betyder, at hun nu under dette navn udsender et nyt album til januar.

Bandet består udover Persson af Niklas Frisk fra Atomic Swing samt Nathan Larson, der udover at være gift med Persson også har en fortid i bandet Shudder To Think. På den kommende plade får de desuden hjælp af navne som Joan "As Police Woman" Wasser, Nicolai Dunger og James Iha, der har en fortid i Smashing Pumpkins.

Det kommende album lander 26. januar med titlen "Colonia", og udgivelsen følges op af en turné, der bringer A Camp forbi både Århus og København.


A Camp kan opleves på Train i Århus 30. marts, og i Vega 31. marts, og forsalget til koncerterne starter fredag 7. november via www.billetlugen.dk / 70 263 267 samt Fona-butikker landet over (til Vega-koncerten) og via www.train.dk (til koncerten på Train).

ANNONCE