Frank Iero udgiver et album som Leathermouth, mens My Chemical Romance holder pause
My Chemical Romance afsluttede deres "The Black Parade Is Dead"-turné med en koncert i Madison Square Garden 9. maj, og siden da har der været lidt stille omkring bandet, der dog skrev på deres webside i slutningen af oktober, at de var ved at være klar til at begynde at arbejde på nyt materiale.
Pausen er blevet brugt til forskellige sideprojekter, og et af dem hedder Leathermouth. Det er guitaristen Frank Iero, der sammen med blandt andet James Dewees fra The Get Up Kids står bag, og gruppen har netop fået en pladekontrakt med selskabet Epitaph.
Leathermouth beskrives som New Jersey Hardcore, og på selskabet webside udtaler Iero:
"For mig er Leathermouth den måde, jeg kan få afløb om alt det lort, der sker i verden, der gør mig syg. Jeg prøver at bearbejde de emner, folk gerne vil glemme eksisterer. Leathermouth er, hvor jeg kan tage alle mine opbyggede aggressioner og kaste dem op".
I følge Gigwise får det kommende album titlen "XO" og er på gaden 26. januar.