Nyhed

Prince bliver sagsøgt

Kunstneren anklages for at have sløjfet en kontrakt, som bedyrer ham at promovere en parfume

Den levende legende Prince og hans pladeselskab Universal er blevet sagsøgt af virksomheden Revelations Perfume and Cosmetics, som vil have ham til at betale knap 600.000 kroner, fordi han angiveligt har undladt at overholde bestemmelserne i en kontrakt mellem Universal Music og parfume-virksomheden. Sagen bliver lige nu taget op i New York State Supreme Court.

Virksomheden Revelations Perfume and Cosmetics fortæller, at musikeren, på trods af, at han havde lovet det, ikke hjalp med at promovere to dufte af mærket 3121, som i øvrigt har taget navn efter kunstnerens album fra 2006. Revelations siger, at de har brugt næsten 15 millioner kroner på produktet og gik med til at betale Universal halvdelen af overskuddet på salget af parfumen. Ifølge firmaet har hverken Prince eller Universal taget del i promoveringen af parfumen, siden den kom på markedet sidste år.

En talsmand fra Universal Music, Peter LoFrumento, kalder beskyldningen for ”fuldstændig grundløs”. 


Det er ikke til at vurdere, hvordan historien ender, men spørgsmålet er, om ikke Prince stadig kan kalde sig for en velhavende mand, hvis han skulle gå hen og tabe sagen.

ANNONCE