Det siger i hvert fald Daniel Lanois, der igen sidder i producer-stolen
Lanois, der er ved at producere bandets endnu ubetitlede album, kalder sangene "vildt opfindsomme".
"Direktøren for firmaet synger bedre end nogensinde," siger Lanois, med henvisning til forsangeren Bono.
"Jeg ville aldrig have troet, at tingene ville udvikle sig på denne måde. Jeg tror at, ja, rock 'n roll er blevet genopfundet endnu en gang." Produceren fortalte også til Boston Herald, at hans langvarige samarbejde med U2 har overlevet på grund af "deres appetit på fornyelse".
Han tilføjede: "De holder på, at tingene skal være nye og friske, og er aldrig konservative med deres lyd. De er bestemt ikke dumme. Og Eno og jeg har så meget sjovt med dem, især på de første 20 eller 30 procent på pladen. Under de første sessions er det fuld fart frem, vi tager alt, hvad der kommer. Jeg synes også, at Bonos tekster bliver bedre på hver plade."
Om hypen står til troende, bliver spændende at se. U2 har tidligere udskudt pladen fra en december-udgivelse til engang i starten af det nye år.





