Nyhed

180° Virvar holder releasekoncert

Bandet albumdebuterer d. 11. oktober og spiller på Loppen i København samme aften

Den 11. oktober udkommer det selvbetitlede debutalbum fra danske 180° Virvar. På samme dato afholder gruppen en releasekoncert på Loppen i København.

Bandets promoter bedyrer os, at gruppen mikser laptop med rock, indie, store lydflader og inspiration fra engelsk triphop.

Den omtalte koncert starter klokken 21:00 og vil være speciel på den måde, at der bliver plads til hele 23 musikere på scenen, når man medregner den hjælp, som 180° Virvar vil få af de fem gutter fra bandet Entakt.


Vi har ladet os fortælle, at der samtidig er inviteret to malere og en vj, der vil gøre koncerten til en totaloplevelse.

Desuden vil der være gratis øl til de første, og der vil være dj's til den efterfølgende fest.

Som en lille sidebemærkning kan vi nævne, at bandet giver gæsterne 180 øre i entré for at komme ind. Hvis man er heldig kan man altså både modtage øl og penge for at møde op og støtte de 23 musikere.


På de nedenstående links kan man få en fornemmelse af den musik, som de to bands står for.


180º Virvars myspace

Entakts myspace

ANNONCE