Nyhed

Konkhra afslører detaljer for næste studiealbum

Mandag d. 1. december udgiver death metal-bandet deres sjette studiealbum "Nothing Is Sacred", som i et begrænset oplag også indeholder demoer

Det danske death metal-band Konkhra, som har udgivet musik siden 1990, er ved at være klar med deres sjette studiealbum "Nothing Is Sacred", der udkommer d. 1. december.

Albummet udsendes i et strengt begrænset oplag med en bonus-cd med demoerne "The Vicious Circle" og "Malgrowth" fra henholdsvis 1990 og 1991 i remastered-udgaver, samt en ekstra booklet med demoernes originale artwork.

Forsanger og guitarist Anders Lundemark udtaler følgende i en pressemeddelelse:

- "Nothing Is Sacred" er det tætteste, vi nogensinde har været på et konceptalbum. Det indeholder vores kommentarer til løgnene om 9/11, Vestens lancering af muslimer som det nye fjendebillede nr. 1, religions kvælende påvirkning af mennesker, det profitmaximerende samfunds snarlige kollaps, krig, vold og død. Som sædvanlig, ville nogen måske sige. Vi mener bare, at så længe, der er hul i spanden, må der være nogen, der gider pege på hullet. I øvrigt er det ret jo uhøfligt at skrige folk i hovedet, uden at have noget på hjerte, synes vi.

Han fortsætter:

- Musikalsk føles det som om vi har fået lagt en ny high performance motor i den efterhånden halvgamle muskelbil. Mads Lauridsen er efter vores opfattelse en af Danmarks absolut bedste trommeslagere, og hans ekvilibrisme lover rigtig godt for fremtiden, og hans fortolkninger og tilførsel af materiale har uden tvivl forstærket bandet på mange fronter. Vi har igen udnyttet James Murphy på leadguitar fronten, og hans geniale og originale udgydelser kan, for første gang siden hans omfattende hjerneoperation, nydes på et helt death metal album. Da James ikke er i stand til at turnere, fandt vi det nødvendigt at finde en guitarist, der kunne både levere og fortolke alle de leads, der med tiden er udgivet på Konkhra-materiale. Vi søgte i hele verden, og har gennemset videoer i massevis, inden vi fandt Michael Skovbakke, en 20-årig ildsjæl fra Danmark. Nu er vi igen klar til at rive ting ned af hylderne. Forbered jer på et Konkhra med enkelte numre i 250 og 260 bpm.

Trackliste til "Nothing Is Sacred":

Prelude To Perversion
Hail To The King
Religion Is A Whore
Breathe The Fear
Killswitch
Nothing Is Sacred
Legacy Of Truth
Sufficient To Sicken
The Race
I Defy
The Promise Of Antagonism

"Nothing Is Sacred" er ude 1. december.

Konkhra på MySpace

ANNONCE