Nyhed

Se Arctic Monkeys i biografen

Der er mulighed for at se koncertfilmen "Arctic Monkeys At The Apollo" i biografen til et særarrangement 31. oktober

For nylig skrev vi har på GAFFA.dk, at man 3. november vil kunne investere i Arctic Monkeys-dvd'en "Arctic Monkeys At The Apollo", der skildrer en koncert afviklet i Manchester i december måned sidste år.

Men nu viser det sig, at der til et special arrangement i København bliver mulighed for at se koncertfilmen i biografen inden den kommer på dvd. Filmen vil nemlig blive vist som en særforestilling arrangeret af folkene bag Volume Festivalen og vil kunne opleves i Grand Teatret. "Arctic Monkeys At The Apollo" beskrives som "en scenisk intens visualisering - instrueret af musikvideoinstruktør og skuespiller Richard Ayoade og filmet, klippet og produceret af nogle af Englands mest rutinerede og prisvindere filmfolk".

Volume Festival er Københavns nye Musikfilm Festival, der finder sted fra 5. - 8. marts 2009, og som opvarmning til festivalen har man altså valgt at lave et særarrangement, hvor Arctic Monkeys-filmen vil blive vist en enkelt gang, inden den kommer ud på dvd.


"Arctic Monkeys At The Apollo" kan ses i Grand Teatret i København fredag d. 31. oktober 2008 klokken 23:59 med opvarmning fra klokken 23:15 i cafeen. Billetter kan købes fra i dag 16. oktober, både på Grand Teatrets hjemmeside (grandteatret.dk) og hos Billetlugen.dk.

ANNONCE