Nyhed

Serena-Maneesh udsender ep på vinyl

Den 17. november udkommer et begrænset antal plader fra det alsidige band

For vinyl-entusiaster og fans af det alternative norske rockband Serena-Maneesh, er der interessante nyheder. En 7”-ep med Serena-Maneesh udkommer nemlig d. 17. november.

Pladen består af eksklusive remixes af numrene “Montrose Cadaveric (Revevise)” og ”Oxygen, Please! (Revisited)” og er begrænset til 500 eksemplarer på sort vinyl.

Sarena-Maneesh har netop udgivet dobbeltalbummet “S-M Backwards”, der indeholder deres første to ep’er og remixes af sange, der hidtil kun har været udgivet i Norge. Gruppen arbejder i øjeblikket på deres kommende album.

I dansk regi har Sarena-Maneesh optrådt på Roskilde og Spot. Vi havde selv en mand på plads til Spot Festival, og han fik sig lidt af en oplevelse med på vejen. I sin seks-stjernede anmeldelse skrev han blandt andet:


”..fra de støjende guitarriff og Hendrix-inspirerede scenemanøvrer til melodisk, engleskønne passager, der sendte utvetydige tanker i retning af shoegazerhelte som My Bloody Valentine og Slowdive.”

Er man fan af bandet, kan man glæde sig til mere musik d. 17. november.

ANNONCE