Deres kommende plade skal igen være selvbetitlet, men farven er endnu uvis
Den amerikanske rockgruppe Weezer udgav i juni deres sjette studiealbum, og de fire medlemmer erklærer nu, at de allerede er på vej i studiet igen.
Her skal de lægge hånd på et nyt album, som traditionen tro bliver af den selvbetitlede slags.
Weezer har i forvejen lavet tre selvbetitlede plader, som kan skelnes fra hinanden ved farverne på deres covers, som er henholdvis blå, grønne og røde. For at undgå unødig forvirring kaldes de også for ”The Blue Album”, ”The Green Album” og ”The Red Album”.
Trommeren Pat Wilson fortæller til billboard.com:
”Hvis jeg fik min vilje skulle vi blot bruge farver til vores album fremover. Så ville vi undgå at skulle tænke på at give dem titler.”
Det kommende album bliver produceret af Jacknife Lee, som også bidrog til deres seneste plade. Pat Wilson fortæller om dette samarbejde:
”Vi sender ham det, vi har, uanset om det er en hel sang eller et fedt riff, som vi kan bygge videre på. En uge efter vi stopper på turne, mødes vi med ham i studiet.”
Ifølge bandets MySpace-side afslutter de deres turné i USA d. 25. oktober.
Hvornår det kommende album bliver færdiggjort, eller hvilken farve det får vides endnu ikke.





