Nyhed

Wolfkin spiller til Obama-festival USA

Danskerne er et blandt mange bands, der vil tjene penge ind til Barack Obamas præsidentkampagne

Den 23. september kan man blandt andet opleve det danske pop-rock-band Wolfkin, når en række musikere går på scenen ved festivalen Barack Obama-rama, som foregår på spillestedet Spaceland i Los Angeles.

Formålet med denne festival er at samle penge ind, som kan hjælpe Barack Obama til at blive USA’s næste præsident. I den senere tid har en lang række amerikanske bands på lignende vis givet støtte til demokraternes foretrukne kandidat.

Til festivalen kan man blandt andet opleve musik, dans og præmielotterier, og der vil være særlige fordele for gæster, hvis de registrerer sig til at stemme ved det kommende valg.


For de interesserede kan vi sige, at programmet ser ud som følger:

8:15-8:45 Wolfkin

9:00-9:30 The Polyamorous Affair


9:45-10:15 Electrocute

10:30-11:00 Willoughby

11:15-11:45 The Bird and the Bee


12:00-12:30 The Lady Tigra

12:45-1:15 Hard Place

ANNONCE