Nyhed

M-Cnatet udgiver debutalbum

Kværn og Trepak har allieret sig med blandt andre Rasmus Nøhr på deres første langspiller

M-Cnatet har rumsteret i undergrunden i flere år, men fik først rigtig hul igennem til den brede befolkning i år, da de to rappere Kværn og Trepac var med i førerfeltet i P3's store talentkonkurrence "KarriereKanonen" med nummeret "Den Kreative Klasse". Nu er duoen klar med deres første album i form af "Om Nogen", der udkommer i starten af det nye år.

Der ligger kompetente kræfter bag det kommende album fra undergrundsrapperne, der i tidens løb har gæstet et hav af hiphop-kompileringer. Rapperen Kværn er desuden den ene af de seks eneste udvalgte til den nye sangskriveruddannelse på Musikkonservatoriet, som GAFFA også tidligere har skrevet om.

Albummet er produceret af blandt andre DixOne, der tidligere har produceret numre på Organiseret Riminalitets "Med Love Skal Man Land Bygge" og Khal Allans "Melodier Man Mindes", og Melancolia, der også har bidraget til Khal Allans albums foruden udgivelser med Supa Jan og Revoltage. Derudover har M-Cnatet også lokket sangskriveren Rasmus Nøhr og rapperen Pede Gøbb med som gæster på udgivelsen.

"Om Nogen" udkommer den 7. januar og tracklisten til albummet kan ses her:

1. Af Hjertet Tak
2. 1 Pen & 1 Blok
3. Den Forbudte By
4. Rejsen Til Utopia
5. Krea Skit
6. Den Kreative Klasse
7. Langt Fra Øje
8. Giv Et Tegn
9. Under Himlen I Din Opgang feat. Rasmus Nøhr
10. Lad Mig Drømme Dine Mareridt
11. Tankernes Kraft
12. Gøglerne På Gadehjørnet II feat. Pede Gøbb
13. Jubilæumssangen
14. Et Sted

ANNONCE