Nyhed

The Kandidate klar med album

Jacob Bredahl og resten af The Kandidate udsender "Until We Are Outnumbered" til februar

Sidste år fandt medlemmerne af hardcore-bandet The Downward Candidate sammen med den tidligere Hatesphere-sanger Jacob Bredahl, og sammen dannede de bandet The Kandidate, der nu er på trapperne med et debutalbum.

I fællesskab har de arbejdet på debutalbummet "Until We Are Outnumbered" siden efteråret 2008, og nu kan bandet meddele, at albummet ligger klar til udsendelse til februar. Pladen kommer til at indeholde ti sange, og nysgerrige læsere kan høre sangen "Distress And Decay" på gruppens MySpace-side.

I en pressemeddelelse om det kommende album skriver bandet om sig selv:


"The Kandidate anstrenger sig ikke for at opfinde en ny genre eller passe ind i en bestemt kategori. I stedet bruger de alle deres kræfter og vågne timer på at dele førsteklasses death/punk/thrash-røvfulde ud i vildskab. Og dét på en facon, så det aldrig bliver kedeligt".

The Kandidate udsender "Until We Are Outnumbered" 1. februar.

ANNONCE